Vil vi hjælpe vores børn på kort eller lang sigt?

I forbindelse med et tidligere forløb med angsthåndtering for børn blev jeg kontaktet af to psykologstuderende, der var i gang med at lave deres afsluttende speciale om angste børn og deres forældre. Nogle af forældrene på holdet ville gerne hjælpe de studerende ved at udfylde spørgeskema, som så blev analyseret i specialet. Der blev gennem forskningen fastslået nogle ting, man regnede med i forvejen, og andre ting var mere overraskende. Og det vil jeg dele med jer her.

De nu færdiguddannede psykologer Heidi Kamp Lærke Madsen og Cecilie Moesgaard ville undersøge forældreadfærd og barnets angstsymptomer. De bruger ordet ’tilpasning’, som defineres som:
Forældres ændringer af adfærd, hvor de tilpasser sig barnets angstsymptomer for at reducere angsten og bekymringerne, som opleves, når symptomerne trigges. Dvs. tilpasning henviser til måden, hvorpå forældre agerer i relation til barnets angstsymptomer.

Det kunne være at tage med på lejrskole som hjælpende forældre …. Bare for at være på den sikre side, hvis der skulle komme hjemve. Eller et andet eksempel kunne være at larme rigtig meget om aftenen, når barnet er puttet, så barnet bliver trygt i forvisning om, at der er nogle voksne i huset. Jeg er personligt selv faldet i fælden som mor til et angst barn. Se evt. tidligere indlæg om dette

På kort sigt reducerer en overbeskyttende forældrestil barnets bekymringer, men på lang sigt forstærkes angsten. Med vores overbeskyttelse prøver vi altså at gøre det bedste, vi kan, for vores barn, men vi kommer til at trække angsten i langdrag, når vi viser børnene, at vi som forældre heller ikke tror, de kan klare det ’farlige’ selv.

Heidi Kamp Lærke Madsen og Cecilie Moesgaard skriver i deres speciale, at når man arbejder på at reducere forældrenes tilpasning, får barnet større udbytte af den angstbehandling, de er i gang med. Man kan dog ikke bare fjerne tilpasningen, men bør undervise forældre i, hvilke negative sider af tilpasningen, der er og meget gerne snakke med hvert enkelt forældrepar om, hvad man så kunne gøre i stedet for og hvornår i angtsforløbet.

Alle forældre har tilpasning og overbeskyttende forældrestil i mere eller mindre grad. Der konkluderes meget forudsigeligt, at man ser mere tilpasning jo mere angst, barnet er. Og mindre udbytte af angtsbehandlingen jo mere tilpasning, der er. Det er bare et problem at spørge os forældre til vores tilpasning, for vi har helt vænnet os til at gøre ekstra ting eller undlade at gøre andre ting, bare for at få hverdagen til at hænge sammen og for at mindske angsten hos vores barn. Der findes så et spørgeskema (FACLIS) der viser denne tilpasning, og forfatterne til specialet opfordrer til, at dette skema kunne indlemmes i angtsbehandlingen. Ikke kun for at få større viden, men også for at børnene kunne få større udbytte af deres behandling, hvis tilpasningen kunne reduceres.

Og denne udvikling eller udbygning af angstbehandling må vi så vente på. Men i ventetiden kan vi have fokus på den tilpasning, som vi selv kan erkende og måske erstatte den med en mindre tilpassende hjælp til barnet. Hvis du vil læse mere i specialet, kommer linket her:

Moesgaard, C., & Madsen, H. K. L. (2018). Er tilpasning et særligt kendetegn for forældre til børn med angst? – Et empirisk studie af sammenhængen mellem forældre tilpasning og angst hos børn. (Kandidatafhandling i Psykologi), Psykologisk Institut, Aarhus Universitet, Aarhus. Kan hentes her: