Da vi sidste gang skulle have spisende gæster, manglede jeg smør og måtte hoppe på cyklen og afsted. Den stærke tørke og varme var for længst overstået, og jeg havde taget en tynd jakke på. På vejen tænkte jeg: ”Nå, det var så nok den sommer. Jeg opdagede næsten ikke, at den var der”. Sekundet efter afsluttet tanke kunne jeg ryste på hovedet af mig selv, for aldrig har en dansk sommer da været så sydlandsk og varm og uforanderlig i rigtig mange dage i rap. Den har man da ikke lige kunne overse.
Jeg må desværre bare indrømme, at jeg har en kedelig tendens i forbindelse med højtider, planlagte begivenheder og årstider. Og Piet Hein har fanget min uhensigtsmæssige adfærd lige på kornet. Han siger:
”Vi har så travlt med at glæde os til, at vi glemmer at glæde os over”
Andre år har jeg sukket efter sommer og varme og hevet kjolerne ud af skabet, mens det stadig var møgvejr udenfor i håb om, at sommeren da snart måtte være der. Når så der har været lys og varme et stykke tid, glæder jeg mig til de mørkere sommeraftner, hvor det kan betale sig at tænde fakler og gasblus, fordi man rent faktisk kan se dem. Jeg elsker også efteråret med alle de smukke farver og varm te og kakao inden døre. For slet ikke at tale om vinteren med tyst sne, tæpper i sofaen og skønne serier på Netflex. Og jul… Jeg elsker jul og hiver alle fire kasser julepynt ned og håber, at jeg får tid til at sætte bare halvdelen op. Og så er det snart tid til forår og påske og sommer og ….
Jeg har en naturlig stor forventning til livet, dets rytme i løbet af året. Børnenes udvikling. Barnebarnets. Det næste spændende skridt i min virksomhed eller i mine klienters processer. Den næste spændende opgave. Den næste fest, der skal planlægges. Og så videre. Og jeg synes ikke, der er noget som helst forkert ved forventning og med at glæde sig til noget. Jeg vil bare også huske på at glæde mig over de ting, jeg har glædet mig til. For eksempel en lang fantastisk sommer, hvor alle sommerkjolerne kunne bruges; også de korte eller ikke særligt varme.
Så min lille opmuntring til mig selv og til dig, der læser dette, skal gå på: at stoppe op og kigge på nuet. Både i omgivelserne, men også inden i dig selv. Tænke efter, hvilke ting, du har glædet dig til på det sidste. Måske opdage, at du er midt i noget af det, og så glæde dig over det. Mærke efter, hvor godt det er, og at følelsen af tilfredshed kan øges ved at dvæle ved glæden og taknemmeligheden. Og måske skal den næste begivenhed eller årstid slet ikke planlægges endnu, fordi det nuværende stadig er.