I både tv og aviser ser jeg henvisninger til statsminister Lars Løkke Rasmussens spørgsmål: ”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for? Det er også startordene i journalist Else Marie Nygaards artikel ”Glæden ved at være dansk har vokseværk” i Kristeligt Dagblad 18. maj 2019. Det er den tredje i en række artikler, der tager udgangspunkt i Den Danske Værdiundersøgelse, der foretages hvert 9. år. Der udvælges repræsentativt et antal mennesker – denne gang omkring 1700 – som bruger tid på at lade sig interviewe omkring værdier i hverdagen. På denne måde fremkommer der et billede af, hvem danskere er. Og denne udvikling har man fulgt siden 1981. Sociolog Morten Frederiksen står i spidsen for undersøgelsen og udtaler: ”I en verden, som er overvældende og uoverskuelig, reducerer man kompleksiteten ved at bruge ens værdier til at holde styr på verden, og samtidig kan værdier fungerer som et slags kompas”.
Danskerne satte således pris på nogle andre værdier, da vi havde opsving i økonomien, før krisen kom. Og tid med stabilitet og politisk forudsigelighed kræver andre værdier end en tid med terror, Brexit og europæisk flygtningekrise. Morten Frederiksen synliggør ændringerne gennem en model over værdiforandringerne i moderniteten. Jeg har sat billede på modellen ud fra hans beskrivelse. På den vandrette akse bevæger menneskets værdier fra overlevelsesværdier som social sikkerhed, jobsikkerhed og politisk stabilitet overmod selvudfoldelsesværdier som frihed, tolerance, kreativitet og selvbestemmelse. På den lodrette akse bevæger mennesket sig fra traditionerne som religion, nationalisme og familie over mod de sekulære og rationelle værdier som ligestilling, kritik af autoriteter, pluralisme og fravær af tro.
Model over værdiforandringerne i moderniteten
Det er mange ord lige at blive præsenteret for, men når jeg ser værdierne sat op, virker det logisk for mig, at jeg på den vandrette akse først skal have tryghed i de basale værdier for at overleve, før jeg giver det værdi at være f.eks. kreativ eller tolerant overfor andre. Og jeg kan genkende, at det er godt at kende min rolle her i verden gennem traditioner, før jeg vil ud og ændre på rammerne for min hverdag ved at kritisere eksisterende rammer. Modellen giver derfor god mening for mig uden at jeg blåstempler hver værdi. I artiklen fremgår det også, at danskerne er delt i udviklingen af værdier. De vellønnede og højtuddannede er fortsat endnu længere ud ad den vandrette akse, mens de lavtlønnede med korte uddannelser har bevæget sig tilbage mod overlevelsesværdierne igen efter at have været længere ude mod selvudfoldelsesværdierne.
Jeg tolker det som en tegn på, at vores efterhånden fattige sundhedsvæsen og klemte skolesystem tvinger os tilbage mod overlevelsesværdierne; i hvert fald, hvis jeg ikke har penge til privathospitaler og privatskoler. Det overrasker også forskerne, at der er et fald i den relative lykke og tilfredshed hos børnefamilierne. Men det overrasker ikke mig, når jeg i klinikken møder mange ressourcestærke mennesker, der simpelthen ikke kan klare presset i hverdagen. Og det er både børn, unge og voksne. Aldrig har der været så mange børn med angst, og vi hører hele tiden om de sårbare unge, der er ved at bukke under for presset. Et tidligere nyhedsbrev har fokus på den udvikling. Se her.
Undersøgelsen bliver offentliggjort d. 28. maj, og så kommer der sikkert en masse i medierne om vores værdier og teorier om bagvedliggende grunde til forandringerne. Undersøgelsen prøver ikke at komme med de store forklaringer; den konstaterer bare, hvad der er vigtigt for os danskere her i 2019. Og det kunne jo være en ganske interessant samtale rundt om spisebordet.