Her oplæses hele indlægget
Spillebrikker i samspil med hinanden
Der er muligheder i at åbne sig for hjælp fra andre

For et par uger siden fortalte jeg om Tomas Sjödin, der er forfatter, præst, foredragsholder og fast klummeskriver i Göteborgs-Posten. Han har skrevet en bog i 2014, der hedder: ”Det sker når du hviler”, hvor han taler varmt for at se fordele ved at lægge hvilen ind i ugen. Du kan se indlægget her.

En anden bog af Tomas Sjödin hedder: ”Der er så meget vi ikke er nødt til” og er en samling af 77 klummer, som han har skrevet de sidste mange år. Også her lægger han vægt på at være modkultur i præsationssamfundet, hvor vi skal skynde os mere og mere og overkomme mere og mere. Jeg kunne plukke lidt i teksterne, som jeg så ofte før har gjort, men jeg vil i stedet oplæse en kort klumme, så du kan mærke efter, om du måske skulle anskaffe dig bogen. Den er god pga. sine overkommelige små tekststykker og den er fuld af nåde og uden krav til dig. Og det kan vi jo alle trænge til en gang i mellem.

Den klumme, jeg har udvalgt hedder: ”Du skal ikke slå til” og findes på side 18 i bogen. Jeg har fået den anbefalet af en veninde, der en dag læste den op i forbindelse med NADA i min dagligstue. Den vakte genklang hos de andre deltagere, og derfor skal du høre den nu. (den starter 1:30 i podcasten i toppen)

Tænk sig, hvis vi alle kunne tage Sjödins trossætning til os. Den ville være modgift til negative devaluerende tanker om os selv. En ægte kognitiv omstrukturering i præstationssamfundet. Uh, hvor ville vi have godt af det.