Der er noget viden, der har ligget og rumsteret i mit hoved i nogle måneder. Jeg har dog den herlige egenskab, at jeg kan lægge ting væk, hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre med det. Nogle gange er det supergodt for mit stressniveau, og andre gange fører det desværre til overspringshandlinger eller alenlange lister, jeg ikke får gjort noget ved. Denne foruroligende viden kommer fra medierne, der på mange måde gør os borgere opmærksomme på følgen af de elektroniske medier. Både de sociale, internettet, mobiltelefonen og det almindelige fjernsyn.
Her forleden gav jeg min søn en messenger-besked om fødselsdag i familien og udbad mig svar om fremmøde en bestemt dato. Da jeg havde sendt, så jeg, at min telefon af sig selv havde sat streger under ugedage og dato. Ja, mine umiddelbare tanker om de fleste elektroniske ting går på, at de besidder en selvstændig vilje. Lidt pinligt, jeg ved det godt. Det undrede mig meget med de ekstra understregninger, indtil jeg kom i tanke om, at det selvfølgelig var lavet sådan, så han ikke behøvede at læse hele beskeden, men kunne opfange det vigtigste ved et øjekast på beskeden. Jeg behøver nok ikke fortælle, at han ikke meldte tilbage.
Min rumsteren kommer fra et debatinterview i Kristeligt Dagblad 19. oktober 2018, hvor Karen Sofie Egebo interviewer hjerneforsker Kjeld Fredens om informationsbombardementet i hverdagen. Selv om han har skrevet ni bøger om hjernen, kognition og ledelse, er han helt nede på jorden, når han forklarer om to konti: en med gevinst og en med tab. Da bogtrykkerkunsten f.eks. kom, mistede man gradvist den mundtlige fortælling, der ellers blev givet videre fra generation til generation. Men vi ville jo ikke have undværet udviklingen til, at vi alle kan få viden og oplevelser gennem bøger. På samme måde er den øgede vidensmængde for vigtig til at fornægte; men vi skal vide, hvad vi så gradvist mister. Og det er ifølge Kjeld Fredens: fordybelse.
Når viden er så let tilgængelig, at vi altid bare kan slå den op på nettet, er det logisk, at vi ikke lagrer den viden i vores eksterne hukommelse i hjernen. Kan du eksempelvis huske mange mobilnumre udenad? Men vi har også vores organiske hukommelse, som bygger på erfaringer og oplevelser. Og den skal trænes mere nu end tidligere, så vi ikke mister evnen til at gå i dybden med stof; hvad enten det er en bog, en film eller en samtale. Og netop sidstnævnte samtale er – face to face – utrolig vigtig for udviklingen af empati, som er en vigtig del af det at være medmenneske i et samfund.
Jeg vil derfor – inspireret af Kjeld Fredens – opmuntre dig til i den kommende tid at tillade sig selv at fordybe dig i noget og få en oplevelse ud af det. Dronning Margrethe talte varmt i nytårstalen 2017 om at gøre noget unyttigt, så alt ikke kun havde sin berettigelse gennem udbytte. Jeg tænker, at fordybelsen er for vigtig til at havne på tabskontoen. Så prøv at fange dig selv, når du hopper fra information til information eller kun læser det med understregning. Hvis du kun vil bruge skimming på en tekst, er det måske bedre at lade være med at læse. Hvis du har to skærme i gang på en gang – både iPad/telefon og tv – skal du måske slukke begge dele og lave noget andet eller fordybe dig i den ene skærm. Prøv om du kan få glæde af fordybelsen.
Du kan læse hele interviewet her: