Vort samfund er i konstant udvikling

Det er fuldt forståeligt, hvis du springer dette skriv over. Men læs videre, hvis du vil kloges lidt på udviklingen af vore samfund de sidste 50 år. Jeg læste nemlig en interessant artikel i Kristeligt Dagblad 18. august 2018. Journalist Johannes Henriksen interviewer Ove Kaj Pedersen, der er politolog og tidligere professor i komparativ politisk økonomi i forbindelse med udgivelse af en ny bog: ”Reaktionens tid – konkurrencestaten mellem reform og reaktion”.

Jeg genkendte navnet Ove Kaj Pedersen fra min tid på universitet, hvor jeg første gang i detaljer satte mig ind i tilblivelsen af velfærdsstaten. Det startede først rigtigt i efterkrigstiden, hvor flere partier, arbejdsgivere og fagbevægelser samarbejdede om en ny samfundsstruktur med idealer som 1) alles ligeværd, 2) alles lige muligheder og 3) økonomisk lighed gennem progressivt skattesystem. Velfærdsopgaver blev decentraliseret til de nydannede kommuner og amter, og efter de første 25 år var velfærdsstaten en succes, set i forhold til idealerne. Udviklingen bragede videre i et årti mere, inden regeringen prøvede at slå bremsen i med økonomistyring. Pengene kunne ikke længere skaffes gennem øgede skatter, men skulle komme fra øgede indtægter og effektivisering. Individet havde ikke længere bare ret til et arbejde, men havde pligt til at gøre sine evner gældende. Det blev vigtigt, at vi på det det globale plan kunne konkurrere med resten af verden.

Ove Kaj Pedersen fortæller i interviewet, at hans bog ”Konkurrencestaten” fra 2011 blev fejlfortolket, så folk troede, at konkurrencestaten kom og ødelagde velfærdsstaten. Han mener, at det bare var en videreudvikling, for at velfærdsstaten kunne overleve. Han ser nu i samfundet, at alle kritiserer konkurrencestaten. Både politikere, de offentlig ansatte og den menige mand på gulvet kommer med negative reaktioner og er meget utilfredse.  Derfor har han skrevet sin nye bog, hvor han gerne vil ruske lidt op i os, så vi bliver klogere og mere tilfredse for vores velfungerende land. Artiklen slutter af med et citat, hvor han siger: ”Det er derimod vores alle sammens forbandede pligt at være med til at træffe de beslutninger om, hvordan vores samfund skal være, og hvordan det skal udvikle sig – hver eneste dag.”

Ofte ser jeg indad i mine indlæg i nyhedsbrevene. Og netop derfor er det interessant en gang imellem at se udad og lufte den anden side af medaljen. Nemlig, at jeg ikke kun er produkt af samfundet og er underlagt dets regler og begrænsninger, men at samfundet også er et produkt af mine valg og kun kan udvikle sig indenfor de regler og begrænsninger, jeg sætte op for det. Ikke mig alene, naturligvis, men mig og alle mine medmennesker og medborgere i dette land.

Jeg synes, det er langt lettere at arbejde på ændringer og udvikling i det enkelte menneske frem for i det store samfund. Jeg kan hurtigere se resultater og afgøre, om dette redskab er brugbart her, eller om jeg skal tilbyde et andet. Derfor vil jeg holde mig til mine spidskompetencer og håbe på, at der er andre, der er blevet opmuntret til at være med til at træffe vigtige beslutninger på vores lands vegne. Og så vil jeg nyde det, når jeg ser gode tiltag omkring mig.