Hør indlægget læst op her
Det er svært ikke at kigge på uret

I august måned har Kristeligt Dagblad sat fokus på danskernes sovevaner i en artikel-serie: Den svære søvn. Jeg har med interesse læst artiklerne, da den gode søvn er et af mine arbejdsområder, som jeg altid gerne vil optimere.

D. 2. august 2019 skriver journalisterne Britta Søndergaard og Nanna Schelde i artiklen: ”Søvnen har fået en renæssance”, at 45 % af danskerne har været lidt eller meget generet af søvnbesvær i løbet af de sidste 2 uger. Det er Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil 2017, der har lavet undersøgelsen, og det tyder på, at danskerne sover en lille time mindre, end de gjorde for 50 år siden. Når jeg samler oplysninger i medierne, kan jeg se en samling af forfærdelige konsekvenser, hvis vi får for lidt søvn. Der er fysiske konsekvenser på den lange bane med det vi kalder livsstilssygdomme, og nedsat tilfredshed og funktionsniveau her og nu på den korte bane. Det er alle eksperter stort set enige om. Men så deler vandene sig lidt, som jeg opfatter det.

I artiklen citeres lektor og ph.d. Birgitte Rahbek Kornum fra Københavns Universitet:  ”Der er flere, der synes, at de sover dårligt, men der er også mere fokus på det felt og fokus på søvn. Folk har en urealistisk forventning til deres søvn. De tror, de skal sove uafbrudt i otte timer. Det er en naturlig del af at sove at være vågen om natten. Alle har søvncyklus på halvanden time, og det er helt normalt at være vågen, hver gang der er gået halvanden time. Så tænker mange straks ’uhadada, den er helt galt med min søvn’, men det behøver ikke at være tilfældet”.

Og fra samme artikel maner ph.d. og lektor ved center for interacting minds på Aarhus Universitet også til ro med citatet: ”Idéen om, at det moderne menneske får katastrofalt meget mindre søvn end tidligere, holder ikke. Undersøgelser fra blandt andet Afrika har vist, at mennesker, der bor i primitive samfund uden elektrisk lys, har en meget afbrudt søvn. Forventningen om syv timers uafbrudt søvn er historisk set et relativt nyt fænomen…”

Det var den ene del af vandene: Ja, det er meget vigtigt at få sin søvn. Man fungerer bedre, lever længere, er mere tilfreds med tilværelsen. Men at få sin søvn kan ske på mange måder, da det er mængden af søvn, der er vigtig og ikke at få den ud en streg uden afbrydelser. Vi skal se mere afslappet på vores behov for søvn og vide, at det er normalt at vågne flere gange i løbet af natten, vende sig om på den anden side og bruge lidt tid på at falde helt i søvn igen. En øget viden om den naturlige søvnrytme – især som moden voksen – skulle gerne sænke forventningerne til en nattesøvn på 8 timer uden afbrydelser overhovedet.

Og her kommer den anden del af de delte vande ind i billedet. En anden artikel: ”Jagten på søvn er blevet en god forretning”, samme avis, samme forfattere, beretter om industriens og nutidens forvandling af søvnen fra en naturlig ting til et must-have, der giver prestige. Hvor det i 80´erne var smart at sove mindre og præstere mere i den frigivne tid, er det nu hipt at komme veludhvilet på arbejdet efter at have ’sovet som en sten’. Derfor er der et kæmpe marked for specielle madrasser, puder, sove-apps, søvnregistrerings-ure osv. Angus B.A. Stevner, postdoc og forsker i søvn og hjerneaktivitet ved Aarhus Universitet og ph.d. fra universitetet i Oxford siger:

Vi ser folk være så optagede af at overvåge deres egne søvnstadier med elektroniske hjælpemidler, at de rent psykologisk ender med at modvirke deres egen gode søvn. Det er meget sigende for vores samfund i dag, at selvdyrkelsen er kommet ind i søvnen, og endnu et udtryk for vores besættelse af sundhed”.

Og han lærer mig et nyt ord: ortosomni, når folk er besatte af deres egen søvn på en usund måde. Personligt har jeg haft en kollega, der kunne møde frustreret på arbejdet, fordi han synes, han var veludhvilet og frisk, men hans app fortalte ham, at han havde sovet dårligt. Det virker jo helt klart som værende uhensigtsmæssigt at stole mere på teknik end den egentlige opfattelse i kroppen. Til gengæld kan sådan en app være smart, hvis man i forvejen skal registrere ens søvn i en søvndagbog som led i en behandling eller et terapeutisk forløb.

Som opstart for at arbejde målrettet mod en bedre søvn skal man have et udgangspunkt. Og det gøres bedst med en søvndagbog, hvor man registrerer tidspunkter for at gå i seng, indtruffen søvn, opvågning i løbet af natten, ny indtruffen søvn osv. Det vældigt vanskelige er, at man ofte bliver bedt om at undlade at kigge på uret for at undgå panik over manglende søvn. Det er også tilfældet hos professor i klinisk psykologi og leder af søvncenteret ved Glasgow University Colin A. Espie, hvis materiale jeg har fået lov til at anvende i mine kurser i Den gode Søvn. Se mere her. Og i dette tilfælde kunne en søvn-app måske være en god idé, så vi bruger elektronikken til at udføre et stykke arbejde, der alligevel skulle gøres. Men hvis man får sovet nogenlunde de fleste dage, vil jeg ikke anbefale at gøre søvnen til det næste projekt, der skal optimeres og effektiviseres.

Så på den ene side er søvnen utrolig vigtig og på den anden side, skal den ikke have så meget opmærksomhed ….. fordi den er så utrolig vigtig. Du må ikke modarbejde det naturlige i at sove, når du er træt og ikke sove, når du ikke er træt. Og her taler jeg altså til dig, der tilhører de 90 %, der ikke har brug for behandling på et søvncenter, men måske for andre interventioner. Indenfor de kommende uger skal jeg have et opfølgningsmøde med tidligere kursister på kurset: Den gode søvn. Det bliver spændende at se, hvor mange gode vaner, det har været muligt at holde fast ved, og hvor mange af de mere uhensigtsmæssige vaner, der har sneget sig ind igen. Måske får du senere en opdatering. Herfra skal der i hvert fald lyde en velmenende hilsen, jeg tit bruger: Sov godt, når du når så langt.