Sidst hørte du om Sanne Bjerg, der kæmper for mental bæredygtighed ved at påpege, at det er vores kultur, der er syg og ikke det enkelte menneske, der bukker under for stress. Hun ønsker, at det ikke er den enkelte, der skal kæmpe sin kamp mod stress, men at det bliver en folkebevægelse, der fælles vil kræve ændringer på arbejdsmarkedet.
En helt anden synsvinkel kommer fra psykolog Pia Callesen, der i Kristeligt Dagblad 31. marts 2018 skriver, at forskningen viser, at der skal helt andre virkemidler til. Hun mener ikke at den udløsende faktor for den øgende stress i befolkningen er samfundsforhold, perfektionisme eller dårlige rammer. Men derimod over-tankehåndtering, som hun også beskriver som ’omfattende bekymringer, grublerier og problemløsning oppe i vores hoveder’. Og her viser den nyeste forskning, at en ny psykologisk metode: metakognitiv terapi kan gøre ca. 80 % diagnosefri helt uden brug af medicin.
Man kan beskrive metoden som et opgør med eller en videreudvikling af den gamle gennemprøvede almindelige kognitive terapi, hvor man ønsker at ændre irrationelle tanker til rationelle tanker. Man prøver altså at få det bedre ved at ændre sine negative tanker til mere positive eller brugbare tanker. I den metakognitive metode derimod tillægger man ikke tankernes indhold betydning, men i stedet hvad du gør ved tankerne, når de kommer. Og det er meget indlysende, at negative tanker har større indflydelse på dig, hvis du beskæftiger dig med en nedslående tanke i ti timer fremfor ti minutter.
Metoden er udviklet af professor Adrian Wells og handler kort sagt om at tænke mindre. Selv om man i første omgang tænker, at man ikke kan kontrollere tanker, og at det er skræmmende ikke at have kontrol over noget, der er inde i ens hoved, så lærer man det hurtigt, fortæller tilhængere af metoden. Når først man kan kontrollere sine tanker, bliver man mere fleksibel og kan selv bestemme, hvornår og hvor længe, man vil tænke de svære tanker. Man kan således mindske sine negative symptomer og få følelsesmæssig lettelse.
Jeg har selv kun beskeden erfaring med den metakognitive terapi af to årsager: Dels har uddannelsen ikke lige befundet sig på min vej og dels kan jeg rigtig godt lide tanken om at finde noget godt og sandt at tænke i stedet for bare at tænke mindre på det, der ikke er godt. Men jeg har flere gange i terapien brugt den metode sammen med klienten at sætte ramme om bekymringerne. Både tidsmæssigt med aftalt bekymringstidspunkt i løbet af døgnet, men også en fysisk bekymringskasse hvor nedfældede bekymringer bliver lagt, indtil de skal vendes og bearbejdes. Og det virker faktisk overraskende godt for de fleste, hvor omstruktureringen tager for lang tid eller er problematisk i øjeblikket.
Så måske skal du kigge på din hverdag og vurdere, om du overtænker. Om du hele tiden prøver at løse problemer langt ude i fremtiden eller grubler over og fortryder ting i fortiden. Der er en hårfin balance mellem sund problemløsning og overtænkning. Ligesom der også er en hårfin balance mellem ”Pyt-knappen” og laden stå til. Det er en balancegang at være menneske, og vi skal alle være det hver dag. Og så er det rart at have nogle gode redskaber i værktøjskassen.