NADA-recovery

Hvad er det?
NADA er en recovery- og empowerment model, som anvendes som komplementær metode, som øger udbyttet af den samlede behandling. Dvs. at man kan få NADA alene uden samtaleterapi, men kun komme og få nåle i ørerne og slappe af de 45 minutter, de skal sidde. Men forhåbentlig kommer der ro, overskud og lyst til at arbejde med det, der er vanskeligt.

Hvad kan det bruges til?
NADA anvendes ved bl.a. personlig udvikling, terapi, krise og traumebehandling, stress, medicinreduktion, psykiatriske symptomer og afhængighed som støtte til det etablerede tilbud. Siden 1974 har NADA vist sig virksom ved angst, stress, søvnproblemer, konfliktforebyggelse, aggression, koncentrationsevne, stoftrang, abstinens samt depressive symptomer.

Nålene er meget tynde og kan nogen gange nive og andre gange slet ikke mærkes

Hvordan virker det?
NADA er ikke akupunktur i gængs forstand, men en non-verbal metode, der skaber kontakt til vores eget selvberoligende system. Nogle klienter mærker en ro brede sig i kroppen umiddelbart efter, at nålene er sat i. Andre bliver søvnige. Nogle kommer i kontakt med deres følelser. Nogle bliver klare i hovedet. Nogle får først roen nogle timer efter. Nogle skal have mange behandlinger, før de oplever en effekt; andre bliver veltilpasse med det samme. Og ca. 85 % har god effekt af NADA.

Jeg er certificeret og har givet NADA fra sidste år

Hvordan foregår det?
Man kommer og siger hej. Får udleveret en spritserviet, så man kan afspritte sine ører. Sætter sig på en fritstående stol, så jeg kan sætte 5 nåle i hvert øre. Får sig en kop afslappende te og sætter sig så og slapper af i min sofa. 45 minutter efter kommer jeg og tager nålene ud igen. Man skal være koncentreret om sig selv og det, man mærker, og derfor mest snakke med de andre før og efter behandling.



Hvornår foregår det?
I øjeblikket foregår det i gruppe mandag kl. 15.45 og torsdag kl. 11. Men kontakt mig før fremmøde, da der kan forekomme ændringer. Og så dannes der en gruppe en ugedag i morgentimerne og/eller sen eftermiddag, når behovet er der.

Pris
Første gang: gratis.
Enkeltstående gang: 100 kr.
10 gange: 600 kr.

Yderligere oplysninger om NADA findes her.