Lyt til indlægget læst op her
Butikshylder med varer fra gulv til loft
Selv dagligdagsting kan virke truende under stress

Oplevelser og overhørte samtaler i ugens løb har givet mig noget at tænke over. I mit arbejde i klinikken forsøger jeg ofte at bringe ny viden ind i samtalen eller stille de rigtige spørgsmål, så klienten finder ny vigtig viden i sig selv. I de sidste 7 dage har det også været omvendt, at klienter har fortalt kloge fif og vigtige opdagelser til mig; noget jeg altid holder af. Jeg vil prøve at videregive det til dig her:

En klient fortalte, at han var blevet i tvivl, om han havde været ved at blive psykotisk, da han havde haft mærkelige tanker. Og løst talt op er der over 90 diagnoser og underdiagnoser, hvor psykoser kan fremkomme. Hvis du vil tælle efter, er der liste her. Sådan en mistanke skal altid tages alvorlig, men det er ofte et godt tegn, når klienten selv har bemærket det, da manglende sygdomserkendelse ofte er et symptom ved alvorlig psykose. Her var så tale om noget andet, og jeg tager det som et godt tegn på tryghed og tillid i samtalen, når klienten tør komme ind på emner, man ellers ikke er stolt af.

Senere på ugen taler to klienter med hinanden; den ene kvinde er længere i sin recovery fra stress end den anden. Den anden fortæller om stor ulyst og moderat angst for at skulle i butikker og købe ind, og den første kan tydeligt huske, hvordan det tidligere i forløbet føltes som om indtrykket fra butikken overvældede hende, og det føltes som om varerne kom væltende ned i hovedet på hende fra hylderne. Den anden svarede:” Nej, sådan har jeg det ikke mere. Sådan var det i starten, men sådan er det ikke heldigvis ikke mere”.
Jeg undres over, at to vidt forskellige mennesker kan opleve stressende situationer på nøjagtig samme måde. Og jeg fascineres af, at individet kan have psykoselignende oplevelser, blive skræmt af dem og gerne vil undgå dem og alligevel godt er klar over, at det kun er en fornemmelse. Vores fintfølende evne til at fortolke en situation kan så let spille os et puds i pressede situationer, som kan være udløst af manglende søvn, fysisk sygdom, sorg og mange andre mentale og udefra kommende ting.

En anden klient har mistet et kært familiemedlem under traumatiske omstændigheder og er helt slået ud. Der er påvirkning af arbejdsevne, søvn og alle dagligdagens gøremål. Han er plaget af flashback fra ulykken både med syn og hørelse, og han er – midt i alt det svære – afsindig god til at være rationel og sætte ord på tanker og behov. Således var hans ægtefælle godt i gang med at planlægge sommerferie for at putte noget positivt ind i hverdagen, og godt trængt op i en krog kan han sige: ”Jeg vil gerne på ferie med dig; jeg vil gerne opleve ting med dig. Men lige nu kan jeg ikke tage stilling til den slags ting. Bestem du, hvad vi gør på den ferie, og jeg tager med og vil med stor sandsynlighed nyde det til den tid, men lige nu kan jeg ikke tage stilling til noget så langt ude i fremtiden”.
Det er forbilledligt, at han midt i sorgen kan have en forventning om, at han nok skal få det godt igen og samtidig holde fast i, at han skal have tid til at behandle sin sorg i ro og mag. Og ’behandle’ skal forstås som accept af, at sorgen er der, og at det er okay for en tid at være i den.

Den sidste af ugens klienter, jeg vil nævne, havde sammen med mig arbejdet med stresshåndtering og havde lavet omstrukturering af negativ og devaluerende tanke og skulle nu finde en måde at huske den nye og sande tanke på. Tanken var underbygget af beviser, vi sammen havde fundet, og var så kort som: ”Jeg er en god far”. Han ville prøve at lære bevisførelsen udenad, men fandt også på en fantastisk idé, som jeg har fået lov til at give videre: Eftersom, der var én person, der var særlig godt til at trigge den gamle, usande tanke – og især over telefonen – ville han omdøbe navnet i telefonens kartotek, så han så den nye tanke, hver gang den kritiske person ringede. Så i stedet for automatisk at tænke: ”Åh nej, nu skal vi til det igen”, når han så navnet på telefonen, så kunne han nu læse: ”Jeg er en god far” og starte samtalen med en anden følelse i kroppen. Det er da genialt.

Jeg elsker at blive overrasket og tænke: ”Nej, hvorfor fandt jeg ikke på det?”, og efterhånden har du vel også fundet ud af, at jeg elsker at give god inspiration videre. Som f.eks. også her. Jeg håber, du kan bruge noget af dagen nyhedsbrev i din egen hverdag.