Julen er traditionernes tid, og vi danskere vil ofte gerne have tingene, som de var sidste år. Men hvad nu hvis man har udviklet sig en hel masse siden sidste jul? Skal alting så føres tilbage til den gamle tilstand? Det har vi faktisk brugt en del tid på i klinikken. Et tænkt eksempel kunne være Mette, der sidste jul prøvede på at få alle enderne til at nå sammen med stressen lurende både på arbejde og hjemme. Hendes egne behov blev lagt på hylden og signalerne fra kroppen blev skyndsomt ignoreret, så familien kunne hygge, og der ikke kom uro i geledderne. Nu har hun lært at lytte til kroppen og finde noget ’alenetid’, bede familien om selv at udføre noget husligt arbejde og desuden give hende ekstra tid i dialog, da det tager hende tid at formulere sig. Vi synger: ”moder er i køkkenet…”, og det kan Mette stadig være denne jul, men hun vil være det på en anden måde med et sundere fokus på sig selv.
Et andet sammensat eksempel er Maria, der som ung voksen kvinde skal hjem til familien i juleferien. Sidste år kunne hun dårligt fungere i sociale sammenhænge, blev genert og mundlam, hvis nogen henvendte sig til hende. Familien havde lært at føre ordet for hende og sørge for, at det ikke blev alt for akavet. Nu har hun lært, at hendes mening er vigtig, og at det ikke er farligt at give udtryk for det. Det er faktisk heller ikke en umulig opgave at smalltalke, for hvis det ene emne dør ud, finder hun bare et andet at prøve med. Det er blevet lettere og lettere gennem træning, og nu er udfordringen denne jul IKKE at glide tilbage til den gamle tavse rolle. Men vi har lagt en plan, så hun kan holde fast i den nye Maria denne jul.
Jeg så et glimt at filmen ’Forrest Gump’ i går, hvor en kvinde nytårsaften siger: ”Jeg elsker nytåret; så får vi alle ligesom lov til at starte forfra”. Og mange mennesker med nytårsforsætter vil give hende ret. Jeg vil henlede opmærksomheden på, at I alle kan bruge helligdagene og familietiden til at kigge efter den udvikling, I selv eller jeres kære har været igennem i 2018. Ingen af os står stille. Vi udvikler os alle; nogen umærkeligt, andre målrettet og med hjælp og hjemmeopgaver. Men vi er ikke de samme mennesker ved året afslutning som ved starten. Min sidste skriftlige udfordring i år vil derfor være denne:
Vær tro mod den nye dig, hvis du kan lide udgaven. Hold fast i dine nye kompetencer og vaner; også selvom familien ikke har vænnet sig helt til dem endnu. Tillad dig selv at glide tilbage i den gamle rolle for et lille stykke afmålt tid, hvis du f.eks. har lyst til at være klovnen under ’90 års fødselsdagen’ eller spise usundt til julefrokosten, men kom så tilbage til den nye udgave af dig og vær stolt af din udvikling. Og hvis det gør det nemmere for dig, så sæt ord på dine nye behov overfor familien, så de kan støtte dig.
God vandring i 2019.