En af mine klienter – vi kan jo kalde ham Tobias, for det er han navn – er 30 år. Han har døjet med angst og depressive perioder i flere år, hvilket har hindret ham i at fuldføre en uddannelse. Han er dygtig til at sætte sig ind i et stof, er en rigtig god fyr med omsorg for andre og er en fantastisk musiker. Trods det har udfordringer i sociale sammenhænge spændt ben for ham i praktikker og undervisning, hvilket har påvirket ham meget negativt. Gennem hårdt arbejde er den onde spiral blevet vendt.
Han beskriver selv: ”Jeg er blevet bedre til at være social, fordi jeg netop har lært, at det er legalt at trække mig tilbage for at lade op, i stedet for at presse mig selv for meget. Det har givet mig frihed til at være mig selv, som jeg er og vide, at det er godt nok”.
Her er tempo og pres meget afgørende. I terapien skal der gives tid til, at en enkelt situation, der har udløst stærke følelser, analyseres og bedømmes. Hvad er jeg tilfreds med? Hvad ville jeg gerne have haft anderledes? Hvordan kunne jeg få det anderledes? Og hvad kunne det næste LILLE skridt så være? Som Tobias selv skriver, så presser vi ofte os selv alt for meget til at gøre, hvad normen ville foreslå, i stedet for at tage det lille skridt, der virker rigtig vigtigt for den enkelte i situationen; også selv om det virker ubetydeligt for andre. Dette lille skridt kan skubbe meget mere på udviklingen end en forventning fra andre.
Det påvirker ens selvtillid ikke at kunne fuldføre en uddannelse eller ikke kunne udføre det, man gerne vil. Tobias fortæller: ”Jeg er gået fra slet ikke at tro på mig selv, til at tro på, at jeg kan noget, er noget, at jeg har ret til at sige til og fra. Jeg har hos Gitte arbejdet med værktøjer til at bryde problemer ned, analysere og skabe overblik, så jeg bedre kan løse angst-relaterede situationer succesfuldt”.
Og jeg har set ham tage stormskridt i forbindelse med tanker om sig selv, som han har omstruktureret på fineste vis og trukket frem i kritiske situationer. Han kan problemløse, lave kameratjek, udsætte beslutninger, lave fordel/ulempe-skema og mange andre gode tiltag.
Han siger: ”Jeg er blevet bedre til at være i nuet, frem for at stresse over fremtiden. Hvor jeg før ikke magtede arbejde, arbejder jeg i skrivende stund 15-20 timer ugentligt. Det giver stor glæde at kunne tjene penge selv, og så er det fysisk godt, hvilket har medført vægttab og fysisk velvære. Vigtigst af alt har jeg fået drømme for mit liv igen – drømme som bliver til mål, og dermed er opnåelige”. Så Tobias har flyttet sig fra at være låst i følelser til at være aktiv med handlinger. Og det er frihed.