Det kan kræve mod selv at tage til et indkøbscenter
En af mine klienter – vi kan jo kalde hende Sascha – kom på kursus i angsthåndtering, da hun var godt og grundigt træt af angsten og havde lange udsigter til hjælp fra det kommunale system. Sascha havde en lang historie med angst som grundlæggende invaliderende element, der havde forhindret uddannelse og langvarigt arbejde og som poppede op i mange forskellige sammenhænge. Eksempelvis havde Sascha ikke kunne transportere sig i lang tid hverken i bil eller med offentlig trafik. Jo, meget korte ture i bilen i helt kendte områder og aldrig længere væk end 10 km væk fra hjemmet. Bare tanken om at skulle bevæge sig alene ud til ukendt terræn kunne give hende mange fysiske symptomer som stærk uro, rødme, vejrtrækningsbesvær og katastrofetanker som ”Jeg kommer aldrig hjem igen”, ”Ingen kan hjælpe mig” og ”Det går helt galt for mig”.
Halvvejs i kursusforløbet udfylder Sascha angstpyramiden, der er en prioriteret liste over angtsprovokerende gøremål, og udvælger netop transporten som fokusområde. Vi udarbejder sammen en eksponeringsliste over, hvilke deltrin Sascha kan tage for at nærme sig friheden i at kunne transportere sig selv rundt. De første trin er bilkørsel godt 10 km til et indkøbscenter, som Sascha har været i før. Både hendes lille barn og en voksen er med som beroligende element, og turen går faktisk bedre end forventet. Det giver hende mod på at prøve samme tur alene med barnet, hvilket også går rigtig godt. Faktisk udvider hun opgaven på eget initiativ og får både spist i centeret, købt ind og taget elevatoren, som hun ellers heller ikke er glad for.
Sascha er mere bange for det angtsprovokerende, mens det bliver undersøgt i tanken og planlægges. Når hun først er i gang, er der stadig mange følelser på spil, men det at handle og agere, i stedet for kun at overveje og gruble, er rigtig godt for hende. Hun siger meget rammende: ”Jeg kan sgu lige så godt hoppe ud i det”. Det første skridt er værst for hende. Nu efter endt kursus skal hun stadig træne transport for ikke at falde tilbage i overbevisningen om, at hun ikke kan, men hun er blevet god til at få tingene gjort. Nu føler hun sig tryg i at køre til det første indkøbscenter og har udvalgt et nyt længere væk, som i den kommende tid skal trænes og indlemmes i hendes tryghedszone. Sascha arbejder virkelig på at få sin frihed tilbage.